Dygtig Sælger med sejlerfaring og partnerpotentiale

 

Yacht Basen er fortsat i rivende udvikling og det kniber at følge med efterspørgslen. Derfor ønsker vi nu at ansætte den kollega, som også kan se sig selv som kommende partner og senere skipper på Yacht Basens videre færd.

Vi forventer, at du hurtigt vil være i stand til at løse vores kerneopgaver, at formidle brugte sejl- og motorbåde til kunder, fortrinsvis i Skandinavien og Nordeuropa.

Blandt de mange opgaver indgår kontakt med købere og sælgere, bådbesigtigelser, bådbeskrivelser, udfærdigelse af annoncer, kontraktudfærdigelse og overdragelsesforretninger. Du må ligeledes forvente en del kørsel i forbindelse med jobbet, der også indbefatter arbejde på søn- og helligdage.

 

Den ideelle profil kunne være:

- Branchekendskab

-​ Flere års sejlerfaring og kendskab til både 

-​ Administrativ erfaring – ledelses erfaring

-​ Erfaring med salg

-​ Stærk på kundeservice

-​ Udpræget systematiker og ordensmenneske

-​ Fortrolig med Microsoft Office pakken

-​ Sprogligt velfunderet

-​ Det forventes, at du er velformuleret på dansk, tysk og engelsk – i tale og skrift

- ​Positivt livssyn og et godt humør

-​ Tillidvækkende og empatisk (det er ofte store handler med mange følelser involveret)

 

Jobbet ønskes besat snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler, men venter også gerne på den rette.

Løn efter kvalifikationer - ansættelsesvilkår.

 

På Yacht Basen skal det være rart at komme på arbejde. Derfor vægter vi seriøsitet, god kultur og god tone såvel på kontoret som overfor vore kunder og samarbejdspartnere.

Vores slogan er ”Ordentlige både mellem ordentlige mennesker” – og det arbejder vi hver dag ud fra.

Vi er bosiddende i Jelling og tilbyder et job på et travlt kontor, hvor vi samarbejder tæt om opgaverne.

 

Send din ansøgning og dit CV mærket ”Sælger/Partner” på e-mail til popeye@yachtbasen.com

Har du konkrete spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Aage på tlf. 22316264.

 

Vi glæder os til din ansøgning.