Vi ved noget om både - sejl og motor!
Ordentlige både mellem ordentlige mennesker

Du er her: ForsideSejlbådeHallberg Rassy 342
Har du brug for hjælp til din handel? Ring på telefon +45 2231 6264
Print

Beskrivelse af Hallberg Rassy 342

HALLBERG RASSY 342 – KVALITET, KOMFORT OG FART I TIDLØST DESIGN.

German Frers er konstruktøren bag denne HR 342, og dermed er sejlegenskaber og udseende på forhånd sikret det bedst tænkelige kvalitetsstempel. 342´eren er en omhyggeligt gennemtænkt videreudvikling af den banebrydende forgænger, 340, med utallige små og større forbedringer, både hvad angår komfort, indretning og sø- og fartegenskaber.  Der er bygget i alt 329 eksemplarer, og produktionen stoppede først sidste år, efter 13 års ubetinget og berettiget succes.

 

Alt i denne båd er gennemført til mindste detalje, og alt vidner om omhu og omtanke i planlægning og udførelse. Træværket om læ i Khayamahogny er fornemt snedkerhåndarbejde og i dette eksemplar særdeles omhyggeligt vedligeholdt. Der er designmæssigt om læ holdt et snit mellem det gyldentbrune træ til rufhøjde og derover hvidt med kun langsgående lister og greb i ruftaget; kontrasten er flot og leverer både hygge, æstetik og lys – det sidste garanteres i øvrigt også af de 10 lysindfald, der alle kan åbnes for optimal udluftning på de varme sommerdage. Fra stævn til hæk er der langs rufsiderne opbygget skabe, hylder og stuverum i det gedigent forarbejdede træ, hvor man må lede forgæves efter sprækker og unøjagtigheder, også i de mere skjulte områder. Her er der ikke gået på kompromis.

 

Til bb. er der efter nedgangen først det L-formede pantry med dobbelt vask, aflæggeplads, komfur og køl. Herfra er der efter mellemgang med stort klædeskab adgang til agterkahytten med dens brede dobbeltkøje. Overfor til sb. er det rummelige toilet, der udover dusch og håndvask har skab til vådt søtøj – fin detalje. Kortbordsområdet med instrumenter ligger lige foran i samme side, fulgt af hovedsalonens to langsgående sofaer, den ene L-formet. – En mellemgang med klædeskabe fører frem til den hyggelige forkahyts to køjer med klædeskab til sb og lækkert, lille aflæggebord foran køjen til bb. Gennemtænkt, flot og superpraktisk velfungerende indretning, en langt større båd værdig!

 

Selv i let luft sejler HR 342´eren forbilledligt, reagerer omgående på rorkommandoer, er let at manøvrere i havnemanøvrer, og bag det faste vindspejl føles den fortsat tryg og sikker, når det kuler op: Den er fuldt ud berettiget til sin klassificering CE-A, Unlimited ocean voyages, ubegrænset oceangående sejlads.

 

Dette eksemplar af 342´eren er tillokkende: Den er veludstyret, har gode sejl, en fin og velfungerende motor og er overalt særdeles flot vedligeholdt, så den høje standard fra værftfødslen er bibeholdt og med minimal vedligeholdelse vil den mange år frem være en fryd for ejeren at være i, sejle med og se på. Er ønsket derfor kompromisløs kvalitet, fremragende sejlegenskaber og fornem komfort, så ligger svaret parat til besigtigelse lige her. Se den evt. også på sælgers hjemmeside

Ring gerne til Yacht Basen for yderligere information eller aftale om bestigtigelse. 

Interesseret i denne båd? Send en mail (husk at oplyse dit tlf.nr.) til info@yachtbasen.com
– eller ring på telefon +45 2231 6264

Hallberg Rassy 342

Pris

1.198.000,00 DKK

Type
Sejlbåde
Længde
10,30 m.
Beliggenhed
Østjylland (DK)
Bredde
3,40 m.
Årgang
2009
Dybgang
1,85 m.
Deplacement
5.400 Kg.
Skrog
Glasfiber
Sags nr.
303i-215619

Motor

Volvo Penta D1-30, 29 hk, diesel

Ferskvandskølet.

S-drev, 3-bladet foldepropel

 

Brændstoftank l. 165 

Vandtank l.  265 

Holdingtank l.  50 

 

 


Sejl/rig

Storsejl, genn. sejlpinde, 2009 

Lazy Jack,  2009 

Rulleforstag, 2009 

Rullegenua,  2009 


Navigation

Kompas 

Kortplotter 

GPS  

Log 

Ekkolod  

Vindinstrument 

Autopilot, Autohelm  

VHF 

AIS 


Dæk/cockpit

Teak på dæk

Teak i cockpit

Bovpropel 

Elektrisk ankerspil 

Anker m. kæde og line 

Ekstra anker 

Sprayhood 

Cockpitbord 

Badestige 

Dusch 

Integreret badeplatform  


Om Læ

Gaskomfur m. ovn 

Køleboks m. kompressor 

Trykvand v/k 

Batterilader 

Landstrøm 

220 V stik 

Radio m. CD 

Varme 

Dusch

Spring- og topmadras i forkahyt

Hynder betrukket med Alcantar stof


Andet

Faconsyede cockpithynder m. puder - Div. tovværk - Fortøjninger - Fendere – Brandslukker – Ur og barometer



© Copyright 2019, Yacht Basen ApS - All Rights Reserved

Mindre
Mindre